Rebekka H. Svendsen, f, rks 27/04/07 at-forløb 9 at-synopsis om Krig, Medier og Teknologi Lærere: kkb og pb



Download 48.44 Kb.
Date conversion29.04.2016
Size48.44 Kb.

Rebekka H. Svendsen, 2. f, RKS 27/04/07 – AT-forløb 9

AT-Synopsis om Krig, Medier og Teknologi Lærere: KKB og PB


Analyse af taler af George Bush og Tony Blair





Rebekka Hjelholt Svendsen, 2. f, RKS

Almen Studieforberedelse

Fagkombination: Engelsk og Samfundsfag

Lærere: Karsten Kristensen Back (KKB) og Peter-Christian Brøndum (PB)

Jeg vil analysere to taler af henholdsvis Bush og Blair, både ud fra et samfundsfagligt og humanistisk synspunkt, med det formål at redegøre for deres politiske indhold og de to statslederes brug af retorik. Jeg vil desuden sammenligne de to taler, og i den forbindelse drage paralleller til andre taler af Bush henholdsvis Blair, for på den måde at nå til en konklusion om, hvorvidt argumentationen har ændret sig siden krigens begyndelse. Derudover vil jeg drage paralleller til taler af Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen.


Indledning

Jeg undrer mig over den forskel, der var på sprogbrug og retorik hos henholdsvis den engelske premierminister Tony Blair og den amerikanske præsident George Bush i deres retfærdiggørelse af indtrædelsen i Irakkrigen, idet de forskellige statsledere brugte meget differentierende former for sproglige virkemidler til at opnå folkets støtte omkring krigsdeltagelse.

Det er vedkommende og interessant at undersøge det grundlag, krigen blev indledt på, fordi der kan argumenteres for, at der er sket en voldsom ændring indenfor netop diskursen omkring retfærdiggørelse af deltagelse i Irakkrigen, og fordi der aktuelt hersker en vis debat i samfundet om, hvorvidt de mål, der blev sat, er blevet nået.
Problemformulering

Jeg vil analysere to taler af henholdsvis Bush og Blair, både ud fra et samfundsfagligt og humanistisk synspunkt, med det formål at redegøre for deres politiske indhold og de to statslederes brug af retorik. Jeg vil desuden sammenligne de to taler, og i den forbindelse drage paralleller til andre taler af Bush henholdsvis Blair, for på den måde at nå til en konklusion om, hvorvidt argumentationen har ændret sig siden krigens begyndelse. Derudover vil jeg drage paralleller til taler af Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen.


Metoder og teorier

Det grundlæggende element i denne synopsis er analysen af de to taler. Jeg vil foretage denne ud fra forskellige faglige synsvinkler, idet jeg vil benytte metoder fra både humaniora og samfundsvidenskab. Humaniora vil kunne bidrage med det hermeneutiske aspekt af tekstanalysen, herunder indbefattet analyse af sproglige virkemidler og retorik, og en kvalitativ fortolkning af talerne. Den samfundsvidenskabelige metode vil jeg benytte til en mere kvantitativ indholdsanalytisk tilgang, med fokus på hvilke politiske emner, de to talere fokuserer mest på.

Videnskabsteoretisk set vil jeg i høj grad arbejde ud fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, og altså fokusere mest på diskursanalyse og den sproglige forhandling af virkeligheden. Jeg vil desuden behandle talerne bevidsthedshistorisk, idet jeg sætter dem i sammenhæng med andre tekster i samme genre. I den bevidsthedshistoriske metode er allerede indbefattet et komparativt element, og gennem min komparative behandling af talerne (både indenfor de individuelle fag og på tværs af dem) vil jeg opnå en tværfaglig forståelse af teksterne.

Litterær og politisk analyse af premierminister Tony Blairs tale d. 24. september 2002

Talens sproglige/stilistiske virkemidler

Blair taler, i højere grad end Bush, ud fra et individuelt standpunkt, idet han ikke benytter sig overdrevent af personlige pronominer i pluralis. Talens argumentation er logikbaseret, og størstedelen af teksten beskæftiger sig med en gennemgang af de fakta omkring historiske begivenheder, der ledte op til den nuværende konflikt. Blair benytter sig i vid udstrækning af appelformen logos, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem hans hyppige brug af relevante tal til at understøtte sine argumenter, og hans gennemgående referencer til et nyligt udgivet statsdokument. Talen benytter sig dog, ud over de rent faktiske oplysninger, af flere forskellige sproglige virkemidler:



  • Confutatio-princippet, som skaber kontinuitet, giver lytteren en følelse af personlig henvendelse og forstærker Blairs’ argumentation.1

  • Retoriske spørgsmål, som har til formål at få tilhørerne til at føle sig delagtiggjorte og tage stilling. Herunder også andre former for ”personlige henvendelser”.2

  • Anafor, som skaber kontinuitet i talen og gør den mere fangende.3

Talens sproglige niveau

  • Flere steder en rimeligt kompleks sætningsstruktur. Den gennemsnitlige sætningslængde overstiger den, der findes i Bush’ tale, men ikke meget.

  • Lixtal på 44. Middelværdi på LIX-skalaen4.

Kvalitativ politisk indholdsanalyse

Blair baserer sin argumentation på fakta, og det meste af talen føres som et bevis på påstanden om, at Irak er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben og er en trussel mod den internationale sikkerhed. Blair fastslår flere gange, at Englands indtrædelse i krigen udelukkende sker med det formål at afvæbne Irak. Hans tale bærer præg af, at han opfatter truslen som gældende hele det internationale samfund, og indeholder derfor ikke noget specielt nationalistisk aspekt. Han kommer til sidst i talen ganske kort ind på den gavnlige betydning, befrielsen af Irak vil have for dets folk, men disse afsnit udgør kun en lille procentdel af talen.


Litterær og politisk analyse af præsident George W. Bush’ tale d. 27. oktober 2002

Talens sproglige/stilistiske virkemidler

Modsat Blairs faktabaserede argumentation er tonen i Bush’ tale er gennemgående affektiv, og talen henvender sig mere til lytternes følelser, end den gør til deres logik. Argumentationen bærer præg af appelformen patos, og Bush’ sprog er desuden præget af en lang række sproglige virkemidler. Ligesom Blair benytter Bush sig af retoriske spørgsmål, anafor og confutatio-princippet, men derudover indeholder hans tale også mere følelsesappelerende effekter:



  • Rule of Three”, som gør opremsningerne mere fangende og lettere at huske.5

  • Metonymi, som gør talen mere billedlig og dermed mere interessant.6

  • Gennemgående brug af personlige pronominer i pluralis, hvilket skaber et billede af et homogent og enigt USA.7

  • Subjektivt værdiladede udtryk og sprogbilleder, der er med til at styre lytterens opfattelse af krigens akser.8

Talens sproglige niveau

  • Forholdsvis ukompleks sætningsstruktur, som gør talen letforståelig for den brede befolkning, men samtidig virker professionel.

  • Lixtal på 43. Middelværdi på LIX-skalaen.9

Kvalitativ politisk indholdsanalyse

Bush’ legitimation af Irakkrigen støttes mestendels af argumentet om masseødelæggelsesvåben, og udnytter desuden det amerikanske folks stærke følelser omkring terrorangrebet d. 11. september 2001, idet der drages paralleller mellem det Irakiske regime og terrororganisationer. Bush’ tale er i høj grad af nationalistisk karakter, idet han bruger mange argumenter, der direkte knytter sig til en forudsat opfattelse af USA, og bruger amerikanskorienterede argumenter (herunder referencer til den amerikanske drøm og den amerikanske ideologi) til at understøtte sine påstande. Ligesom Blair koncentrerer Bush sig i sin tale ikke om frigørelsen af irakerne som legitimationsgrundlag for krigen.


Kvantitativ indholdsanalytisk sammenligning af de to taler

Jeg har udvalgt specielle ord og begreber i de to taler, og via ordtælling undersøgt, hvor mange gange de opstår i de to forskellige taler, og opstillet et skema over resultaterne.10

Formålet med denne kvantitative undersøgelse har været at opnå en idé om, hvilke emner, der får størst opmærksomhed af Blair henholdsvis Bush. En gennemgående tendens er, som allerede nævnt, at Bush i langt højere grad end Blair henvender sig til nationalfølelsen hos de mennesker, han taler til. En anden meget slående tendens er, at Bush fokuserer ekstremt meget på terrorisme ift. Blair. Begge talere har våben som et meget centralt emne i deres diskurs, og der er ingen tvivl om, at Iraks besiddelse af farlige våben er den overvejende faktor i retfærdiggørelsen af indtræden i krigen.
Paralleller til Anders Fogh Rasmussens taler

I den danske statsminister Anders Fogh Rasmussens taler kan man flere steder mærke en tydelig inspiration fra præsident Bush, idet han nogle steder benytter sig af et meget affektivt sprogbrug. Dette gælder både, når han diskuterer Irakkrigen (som f.eks. i citatet ”Nu er Saddam Hussein og hans tyranniske og grusomme regime væk.) Det bør alle demokratisk indstillede mennesker være lykkelige for11) og i andre situationer – bemærkelsesværdigt nok er hans tale på den amerikanske nationaldag, og til den gruppe amerikanske udsendinge, væsentligt mere følelsesladet og forblommet end hans taler til den danske befolkning (”A true friendship, which transcends the common links of trade, commerce and politics.) A friendship between our two nations and our peoples. ’The ties that bind’12).

I sin talemåde ligner Fogh dog også på mange madder Blair, idet den danske statsminister, ligesom den engelske premierminister, taler om regeringen som noget adskilt fra samfundet i langt højere grad end det opfattes I Bush’ taler. Dette bunder også i forskellene mellem danske, britiske og amerikanske medier.
Perspektiv I tid – løbende holdningsskift I diverse taler

En general tendens igennem alle tre statslederes (Bush, Blair og Fogh) taler, er at der sker et forholdsvis markant holdningsskift fra før indtrædelsen i krigen og til det afsløres, at Irak ikke er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Gennemgående bevæger forklaringen af ”formålet med krigen” sig fra ”afvæbning af Irak og terrornetværket”, over ”reaktion på en formodet trussel om terrorisme” og over til ”befrielse af det irakiske folk”. Et eksempel på denne bevægelse kan findes hos Tony Blair. Jeg vil her fremføre et citat fra hver af to udvalgte taler. I 2002 udtalte Blair: ”Let me be plain about our purpose. Of course there is no doubt that Iraq, the region and the whole world would be better off without Saddam. […] But our purpose is disarmament. 13 I 2003, ved den britiske indgang i krigen, fastslog premierministeren samme formål. I 2004 holder Blair en ”forsvarstale for Irakkrigen”, hvor han bl.a. siger: ”[...] our duty is to rebuild Iraq and Afghanistan as stable and democratic nations” og ”our own self interest is ultimately bound up with the fate of other nations.14 En lignende tendens kan observeres i Anders Foghs åbningstaler til folketinget henholdsvis 2002 og 2003, og hos præsident Bush.


Konklusion

Der er forskel på henholdsvis George Bush’ og Tony Blairs taler omkring retfærdiggørelse af irakkrigen, både indenfor politisk indhold og brug af retorik. Argumenterne for retfærdiggørelse har desuden gennemgået en væsentlig ændring op gennem udviklingen af konflikten i Irak. Det kan konstateres, at både Bush og Blair i deres indledende taler omkring krigsdeltagelsen hovedsageligt fokuserede på Iraks formodede besiddelse af masseødelæggelsesvåben og andre former for våben. Det er muligt at se en vis inspiration fra fortrinsvis George Bush i den danske statsminister Anders Fogh Rasmussens taler, og sammenligner man dennes argumenter for krigsdeltagelse med de to andre statslederes, forekommer også mange ligheder.


Videre undersøgelse

Det ville være relevant at foretage dybdegående analyser af andre taler holdt af George Bush, Tony Blair og Anders Fogh, idet det metodekritisk skal fastslås, at den enkelte tale sjældent er totalt repræsentativ for den enkelte politikers mening (hvilket også fremgår af konklusionen omkring udvikling i argumentationen omkring deltagelse i Irakkrigen.) For at vurdere, hvilken effekt de retoriske virkemidler, som de forskellige politikere benytter sig af, har, ville det være oplagt at studere kilder fra nogle af de mennesker, talerne har været henvendt til, eller udføre kvalitative undersøgelser, eksempelvis interviews, med disse mennesker. Det er dog meget vanskeligt at fremskaffe sådant kildemateriale.


Perspektivering

Mit emne i dette AT-forløb kan i nogen grad perspektiveres til AT-forløb 1, hvor emnet var ”Sandt/Falskt”, og hvorunder jeg beskæftigede mig med, hvordan sproglig argumentation kan påvirke mennesker til at tro andre mennesker argumenter. Rent emnemæssigt ligner forløbet desuden AT-forløb 4, som også omhandlede krig. Sammenligningsmulighederne er dog begrænsede, eftersom der fokuseredes på 1. Verdenskrig, og den humanistiske empiri i højere grad belystes via kildekritik.



Litteraturliste

Litteratur
Back, Karsten Kristensen: Analysing Non-Fiction, 2006
Christiansen, Peter Munk og Nørgaard, Asbjørn Sonne: Demokrati, magt og politik I Danmark, Gyldendal, 2006
Rasmussen, Finn: Massemedier – Nyhedsformidling og meningsdannelse, Columbus, 1996.
Three Inaugural Addresses: John F. Kennedy (January 20, 1961), Bill Clinton (First Inaugural Address, January 20, 1993) and George W. Bush (January 20, 2001); a Literary and Political Analysis,

http://66.102.9.104/search?q=cache:3BkuYfFN2nUJ:www.gymnasium-oberhaching.de/klassen/fab/view.php%3Ffn%3D2002_E_Roessler.pdf+%22three+inaugural+addresses%22&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

Internetsider
“President Bush Outlines Iraqi Threat”, http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/10/20021007-8.html
“Prime Minister Tony Blair’s Iraq Statement to Parliament”,

http://www.number-10.gov.uk/output/Page1727.asp
”Prime Minister warns about continuing global terror threat”, http://www.pm.gov.uk/output/Page5461.asp
”Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag den 7. oktober 2003”,

http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=1668&s=1&str=stor
”Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Rebildfesten 4. juli 2002”, http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=981&s=1
“Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag den 1. oktober 2002”,

(http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=1174&s=1)




Bilag




Referencer til nationalisme1

Masseødelæggel-sesvåben/WMD

Våben generelt2

”Terror”, ”Terrorister”, osv.

Tony Blair

6

11

31

3

George Bush

37

7

35

34



1 Her forstået som benævnelse af hjemlandets navn eller benævnelse af hjemlandets folkeslag. I optællingen af Bush’ tale ville altså bade ”USA”, ”The United States of America”, ”America”, ”Americans”, ”The people of America” o.l. henvisninger stilles I denne kategori.

2 Herunder biologiske, kemiske, atom-, osv. Referencer til masseødelæggelsesvåben er ikke talt med i denne kategori.


1 ”Prime Minister Tony Blair’s Iraq Statement to Parliament” (http://www.number-10.gov.uk/output/Page1727.asp): Blair starter mange afsnit med en gendrivelse af (fiktive) modstanderes argumenter, indenfor retorikken kaldet confutatio. Sådanne confutatiske sætningsindledere er f.eks. ”There will be others who say...” og “If people ask why…

2 Ibid: ”Would the world be wise to leave the present situation undisturbed […] ?”.

3 Ibid: “Someone who can bring Iraq back into the international community […], someone who can make the country rich and successful […], someone who can lead a government […]”.

4 Udregnet vha. Søren Storm Hansens suppleringsprogram til Microsoft Word (http://www.bedreword.dk/). Den anvendte LIX-skala findes på http://www.elkan.dk/lixtal.asp.

5 “President Bush Outlines Iraqi Threat”, http://www.whitehouse.gov/news/releases/2002/10/20021007-8.html:”…we will secure our nation, protect our freedom, and help others find freedom of their own”.

6 “Ibid: America wants the U.N.to be an effective organization…”, hvor “America” står for “hele det amerikanske folk”. Denne metonymi ligger tæt op ad det stilistiske begreb personificering, idet landet tillægges menneskelige følelser.

7 Bush kategoriserer sig selv om det amerikanske folk som en helhed ved konstant at bruge pronominer som ”we”, ”us”, ”our” osv.

8 Ibid: Den vestlige verden kaldes ”the civilized world”, mens billedet af saddam Hussein tegnes gennem beskrivelser som ”homicidal dictator” og ”murderous tyrant”.

9 Se fodnote 4.

10 Se bilag

11 ”Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag den 7. oktober 2003” (http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=1668&s=1&str=stor)

12 ”Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved Rebildfesten 4. juli 2002” (http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=2&n=0&d=981&s=1)

13 ”Prime Minister Tony Blair’s Iraq Statement to Parliament” (http://www.number-10.gov.uk/output/Page1727.asp)

14 ”prime Minister warns about continuing global terror threat” (http://www.pm.gov.uk/output/Page5461.asp)


The database is protected by copyright ©essaydocs.org 2016
send message

    Main page